Tømrer eller tømrersjak med erfaring inden for nybyggeri i trækonstruktioner

Søger du udfordringer som tømrer med speciale i bæredygtigt træbyggeri? Cirkulært Byggeri ApS søger dig til spændende nybyggerier i Nordsjælland.

Tømrer eller tømrersjak med erfaring inden for nybyggeri i trækonstruktioner

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Hvem er Cirkulært Byggeri ApS?
Cirkulært Byggeri ApS agerer total- og hovedentreprenør, når det kommer til nybyggeri samt større renoveringssager. Virksomheden er specialist i projektering og byggeri inden for bæredygtigt byggeri i træelementer med diffusionsåbne konstruktioner i organiske materialer.

Cirkulært Byggeri ApS' vision er at skabe en større tilgængelighed af bæredygtige byggerier med en mindst mulig CO2-belastning og derved formindske byggebranchens høje CO2-forbrug, ét cirkulært byggeri ad gangen.

Cirkulært Byggeri ApS' fokus ligger på nybyggeri i form af rækkehuse, huse og sommerhuse. Samtidig påtager virksomheden sig også større vinduesudskiftninger, totalrenoveringer og isoleringsopgaver med indblæsning.

Cirkulært Byggeri ApS lægger stor vægt på et tæt sammenhold og et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til udvikling for medarbejderne.

Derfor afholder virksomheden for eksempel også hyggelige og sjove arrangementer for sine medarbejdere og samarbejdspartnere. Virksomheden sørger desuden for at hive grillen frem på byggepladsen og lave en god frokost til alle.

Arbejdssted
Cirkulært Byggeri ApS har på nuværende tidspunkt mange forskellige nybyggerier i gang. Den nye medarbejder eller tømrersjakket vil som udgangspunkt skulle arbejde fast på en byggesag, der omhandler opførsel af 15 nye rækkehuse, som skal bygges på biogen vis i Nordsjælland.

Byggesagens lokation er mellem Frederiksværk og Hundested. Her vil den nye medarbejder eller tømrersjakket arbejde sammen med virksomhedens egne erfarne tømrere og dygtige lærlinge.

Cirkulært Byggeri ApS søger medarbejdere, der:

  • Er udlært tømrer og/eller har erfaring, der brænder for sit fag.

  • Har erfaring med træbyggeri eller gerne vil lære mere om, hvordan man bygger med træ og i biogene materialer.

  • Er struktureret, kvalitetsbevidst og mødestabil.

  • Kan gå forrest, sætte det gode eksempel og tage ansvar.

  • Kan skabe god stemning og motivere sig selv og sine kollegaer.

  • Er interesseret i bæredygtigt byggeri eller gerne vil lære mere om dette.

  • Er arbejdsom og kan planlægge forud i forhold til materialeindkøb og arbejdsopgaver.

  • Har kørekort til bil og gerne trailer.

  • Er glad og imødekommende over for både kunder og kollegaer.

  • Meget gerne er bosat i Nordsjælland og villig til at komme til byggepladsen i egen bil eller lignende. Bopæl tæt på byggepladsen er en fordel. Alternativt kan der arrangeres samkørsel med en kollega og/eller stilles en firmabil til rådighed.

Cirkulært Byggeri ApS tilbyder:

  • Fast fuldtidsstilling med arbejdstid fra 07:00-15:30, med mulighed for varierende arbejdsuge.

  • Mange spændende og varierende arbejdsopgaver, såsom for eksempel:

    • Opbygning af råhus og spærmontage.

    • Skillevægge.

    • Facadebeklædning.

    • Ståltag, tagrender m.m.

    • Plademontage med Fermacell og OSB.

    • Døre/vinduesmontage.

    • Indvendig aptering – For eksempel døre og indfatninger, fodpaneler, lysninger i forrammetræ.

    • Og meget andet.

  • En arbejdsplads med mulighed for at opnå mere ansvar, hvis interessen er til stede.

  • Uddannelser og kurser efter behov.

  • En løn, der stemmer overens med kvalifikationerne.

  • Timeløn og/eller akkordarbejde.

  • En fuldt booket kalender med en masse spændende byggeprojekter.

Hvis der er interesse i at blive en del af teamet, ser Cirkulært Byggeri ApS frem til at høre fra ansøgere. Virksomheden håber på at se potentielle kandidater til en opfølgende samtale over en kop kaffe eller vand på kontoret i København eller på virksomhedens byggeplads i Nordsjælland.

Læs mere om Cirkulært Byggeri ApS og virksomhedens arbejde her:

Hjemmeside: https://cirkelbyg.dk/
LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/cirkul%C3%A6rt-byggeri-aps
Instagram: Søg på "Cirkulært Byggeri" eller klik her: https://www.instagram.com/cirkulaertbyggeri/

Kørekort:
B almindelig bil

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 30.11.2026
Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Cirkulært Byggeri ApS
Location Icon
Adresse 3300 Frederiksværk, 3390 Hundested
Calendar Icon
Kontaktperson Joakim Breilev
Email Icon
Email JLB@cirkelbyg.dk
phone Icon
Telefon 28582686
Se stillingsopslag