Kreativ smed, industrimekaniker eller montør til fødevarevirksomhed i Nordsjælland

Quality Pellets A/S i Nordsjælland søger en kreativ smed, industrimekaniker eller montør. Bliv en del af et dynamisk team i en fødevarevirksomhed!

Kreativ smed, industrimekaniker eller montør til fødevarevirksomhed i Nordsjælland

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Quality Pellets A/S søger en dygtig, fleksibel, lærenem og engageret medarbejder, som vil deltage i vedligehold og drift af virksomhedens produktionslinjer til snack pellets.

Virksomheden har pulverblandere, extrudere, tørrerier og meget andet mekanisk udstyr. Fabrikken beskæftiger 30 medarbejdere, og virksomheden fremstiller mange tons snack pellets hver uge. Quality Pellets A/S eksporterer 90% af sine produkter.

Jobbet

Den tekniske afdeling vil bestå af en ny medarbejder og Denny (smed). Teamet har sit eget værksted med blandt andet drejebænk, svejseudstyr (TIG/CO2) og pladebukker.

Quality Pellets A/S er meget afhængig af sine produktionslinjer, så det er vigtigt, at den nye medarbejder sørger for en effektiv og præcis vedligeholdelsesplan i samarbejde med produktionen, så nedbrud undgås. Samtidig skal den nye medarbejder også være parat til hurtigt at hjælpe til ved stop på linjerne. Den nye medarbejders primære arbejdsopgaver (som koordineres på LEAN tavlemøder) vil være:

  • Udføre vedligehold af udstyr i tæt samarbejde med produktionen
  • Klargøring af udstyr til produktionen
  • Fejlfinding, problemløsning, og reparationer af defekt udstyr
  • Ansvar for vedligeholdelses- og smøreplaner samt udføre aktiviteter efter disse planer
  • Sørge for indkøb af reservedele og sikre optimal lagerbeholdning af reservedele
  • Bidrage med løsninger til forbedring af udstyr og processer
  • Vedligehold af fabrikken.
Faglig profil

Kandidaten er enten uddannet smed, industrimekaniker, automatikmekaniker, montør eller lignende. Erfaring med fødevareindustri og produktion samt kørekort/truckkort vil være en fordel. Kandidaten skal have bred erfaring, det vil sige blandt andet være god til at svejse samt have erfaring med skift af kuglelejer, gearkasser, kunne dreje en aksel og fræse notgang samt gerne have lidt kendskab til PLC-programmering, trykluft, pumper, kølesystem, IT og printere til produktionsudstyr.

Personlige kompetencer

Den nye medarbejder arbejder godt selvstændigt, men skal i høj grad også kunne samarbejde med både produktion, administration og eksterne teknikere. Kandidaten er omhyggelig, vedholdende og arbejder struktureret med sine opgaver, indtil de er løst og i den rækkefølge, som er bedst for produktionen.

Quality Pellets A/S lægger stor vægt på, at virksomhedens kunder altid får deres varer til tiden, og virksomheden går ikke på kompromis med kvaliteten. Jobbet kræver derfor, at kandidaten har en positiv og serviceorienteret indstilling til opgaverne og er villig til at hjælpe akut, også uden for aftalt mødetid.

Quality Pellets A/S tilbyder

Stillingen tilbyder et meget alsidigt og selvstændigt job i Danmarks eneste snackpelletvirksomhed. Den nye medarbejder vil blive udfordret på nye processer, egne opfindelser og kreative løsninger. Der tilbydes oplæring og mulighed for at være en del af en lille virksomhed med stor grad af frihed for medarbejderne, og hvor der er kort fra beslutning til handling. Der vil være rådighedsvagt hver anden uge fra fredag kl. 16:00 til søndag kl. 06:00.

Quality Pellets A/S er en fabrik med en nem, uformel og direkte omgangstone, og to tredjedele af medarbejderne har mere end 15 års anciennitet.

Ved spørgsmål til stillingen er interesserede velkomne til at kontakte Maintenance Manager Jesper Jørgensen på email: JJ@qualitypellets.com eller telefon 2679 9013. Interesserede kan læse mere om Quality Pellets A/S på www.qualitypellets.com.

Ansøgning med lønforslag og CV sendes til Quality Pellets A/S hurtigst muligt og senest d. 15. november 2026.

Quality Pellets A/S, Grimstrupvej 101, 3310 Ølsted

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 15.11.2026
Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Quality Pellets A/S
Location Icon
Adresse Grimstrupvej 101, 3310, Ølsted
Calendar Icon
Kontaktperson Jesper Jørgensen
Email Icon
Email JJ@qualitypellets.com
phone Icon
Telefon 2679 9013

Du finder virksomheden her

Grimstrupvej 101, 3310, Ølsted

Se større kort